Hvordan investorer kan forberede sig på globale ændringer
Produktiviteten toppede i USA efter dot-com-bommen i begyndelsen af 2000'erne og er faldet det sidste årti. Samtidig har globaliseringen accelereret overførslen af teknologi over hele verden. Disse tendenser tyder på, at befolkningen frem for innovation igen bliver en vigtig drivkraft for økonomisk vækst. Kina og Indien vil igen blive verdens største økonomier i de kommende år.
PricewaterhouseCoopers, et multinationalt konsulentfirma med base i London, offentliggjorde en rapport kaldet The World i 2050 i februar 2017, der beskriver hvordan den globale økonomiske orden vil ændre sig i 2050. I rapporten mener forskerne, at USAs økonomi vil falde til tredjepladsen - efter Indien og Kina - og mange af Europa vil falde fra de ti største økonomier. Disse tendenser kan få betydelige konsekvenser for internationale investorer.
Top 10 Økonomier i 2050
PwC The World i rapporten fra 2050 antyder, at vækstmarkederne vil udgøre mange af verdens ti bedste økonomier efter bruttonationalproduktet (BNP) og købekraftparitet (PPP) inden 2050.
Nedenstående tabel viser estimater fra IMF for 2016 og PwC's fremskrivninger for 2050 for at vise disse ændringer.
2016 | 2050 |
Kina | |
Forenede Stater | Indien |
Forenede Stater | |
Indonesien | |
Brasilien | |
Rusland | |
Japan | |
Tyskland | |
Det Forenede Kongerige |
PwC-rapporten ser også på de hurtigst voksende økonomier mellem 2016 og 2050, som omfatter grænsemarkeder efter dagens definition.
Land | BNP-vækstrate | Positionsændring |
Vietnam | 5,1 procent | 12 steder |
Filippinerne | 4,3 procent | 9 steder |
Nigeria | 4,2 procent | 8 steder |
Samlet set mener PwC, at verdensøkonomien vil fordoble i 2042 og vokse i gennemsnit 2,6 pct. Mellem 2016 og 2050. Disse vækstrater vil i høj grad blive drevet af nye markeder, herunder Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Mexico , Rusland og Tyrkiet, som vil vokse med en over gennemsnittet 3,5 procent sats sammenlignet med blot en gennemsnit på 1,6 procent for Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA.
Implikationer for investorer
Hjemlandets forhindringer: De fleste investorer har en tendens til at være overvægtige i investeringer i deres eget land. For eksempel fandt Vanguard, at amerikanske investorer havde ca. 29 procent flere amerikanske aktier end den amerikanske markedsværdi, hvilket var 43 procent pr. 31. december 2010. Finansierings teori antyder, at investorer bør fordele mere til udenlandske værdipapirer, hvilket bidrager til at øge diversificering og langsigtet risikojusteret afkast.
Hjemmemarkedsforspændingen kan blive endnu mere problematisk, idet USA tegner sig for mindre og mindre global markedsværdi: Hvis amerikanske investorer opretholder de samme tildelinger til udenlandske investeringer, trods en nedgang i den amerikanske andel af den globale markedsværdi, vil de have et større hjemland bias.
Investorer bør planlægge at tildele mere til vækstmarkeder i de kommende år for at undgå denne dyre bias.
Geopolitiske ændringer: USA har haft en ledende rolle i verdensøkonomien i mange år, men disse dynamikker kunne begynde at ændre sig med stigningen i nye markeder. For eksempel har dollaren længe været verdens vigtigste reservevaluta, men den kinesiske yuan kan overvinde dollaren i de kommende år. Dette kan have en negativ indvirkning på værdiansættelsen af amerikanske dollar over tid og potentielt destabilisere den globale økonomi, hvis yuanen er volatil.
Kina, Rusland og mange andre fremvoksende markeder har også taget en stadig større rolle i globale samtaler. Dette kan udgøre en udfordring for USA og Europa i de kommende år, især når det gælder handelsspørgsmål eller globale konflikter.
Disse dynamikker kan ændre den globale risikoprofil for de globale markeder ved potentielt voksende geopolitiske risici, da magtkampe spiller ud mellem landene over tid.
Bundlinjen
USA har været verdens største økonomi i lang tid, men disse dynamikker ændrer sig hurtigt, da Kina, Indien og andre fremvoksende markeder får fart. Investorer bør være opmærksomme på disse globale ændringer og placere deres portefølje for at undgå bias i hjemlandet gennem øget international diversificering samt afdækning af potentielle geopolitiske risici, der måtte opstå som følge af disse magtkampe.